Som ny ejer af en elbil, kan det ofte være lidt af en jungle at navigere i lademarkedet. Derfor skeler mange til Clever og deres abonnementsløsning, hvor du for 899 kroner om måneden kan lade lige så ofte du vil.
Kan Clevers ladeløsning betale sig?
Clevers ladeløsning kan betale sig, hvis du kører meget langt. Det koster 899 kroner om måneden, men hvis du kører mere end 3000 kilometer månedligt (36.000 månedligt), kan det svare sig. Hvis du samtidigt køre mange, lange ture og skal lade på farten, kan det yderligere svare sig at have adgang til Clevers omfattende ladenetværk.
Som tommelfingerregel kører en elbil cirka 5 kilometer pr. kWh. Hvis vi antager, at det koster 1,50 kroner pr. kWh at lade, lyder regnestykket 900 kroner divideret med 1,5 kr/kWh, hvilket svarer til 600 kWh pr. måned. For hver kWh kan man som nævnt komme cirka 5 kilometer, hvilket svarer til de 3000 kilometer pr. måned.
Det kan være en god forretning, særligt hvis du kører langt hver eneste måned, men er dit forbrug som danskernes er flest, så kan det forholde sig anderledes.
Clever: Sådan fungerer deres ladeløsning
Det er ladeabonnementet Clever One, der omtales her i artiklen. Her betaler du 899 kroner om måneden samt et eventuelt energitillæg, der sjældent forekommer.
Til gengæld må du lade lige så tosset du vil. Andre ladenetværk har lignende løsninger, for eksempel Norlys’ Oplad Ude-løsning, men her er der et max på hvor meget, du kan lade på dit abonnement.
Det loft har Clever One ikke.
Clevers ladeløsning er god for dem, der kører langt
Overvejer du et ladeabonnement uden ladeboks som Clever tilbyder fremfor at købe din egen ladeboks? Så skal du køre ret langt, før det kan betale sig. Med en gennemsnitspris på 1,50 kr./kWh derhjemme skal du køre mindst 3.000 km om måneden, før abonnementet overhovedet bliver den billigste løsning.
Regnestykket tager udgangspunkt i, at en typisk elbil kører omkring 5 km pr. kWh. Det betyder, at din egen regning for strøm derhjemme først overstiger prisen på abonnementet, når du runder de 3.000 km på en måned.
Kører du mindre end det, vil det i de fleste tilfælde være billigere at betale for strømmen løbende via din egen boks. Clevers løsning er altså kun fordelagtig for dig, der har et meget højt kørselsbehov og dermed et stort månedligt forbrug.
Du vil opleve, at nogle artikler anslår nogle andre tal. Det er typisk fordi de ikke er opdateret til 2026-niveau. Fra 1. januar 2026 er elafgiften faldet til 0,01 kroner pr. kWh frem til og med 2027. Det har massiv indvirkning på den anslåede ladepris for en hjemmelader.
Clever kontra egen ladeboks: Sådan skal du vælge
Hvis du kører noget kortere end 3.000 kilometer om måneden – i snit – bør du fravælge Clevers abonnementsløsning. Du kan i al fald finde billigere alternativer. Det kunne for eksempel være at anskaffe din egen ladeboks.
Der er naturligvis nogle opstartsomkostninger, der gør at det er en dyrere udgift i første omgang, men set over årene vil det kunne svare sig. De fleste danskere kører mellem 15.000-25.000 kilometer om året, hvilket betyder at det er billigere med en ladeboks.
Lad os sige at du kører 15.000 kilometer årligt og betaler 1,5 kroner pr. kWh. Det giver en årlig udgift på 4.500 kroner for strøm. Tilsvarende ville Clevers løsning koste 10.800 kroner. Det er en merudgift på 6300 kroner årligt, og så er den ladeboks hurtigt tjent hjem.
Den helt store fordel ved Clever: Oplad på farten
Den helt store fordel ved Clever, som ikke må glemmes, er at man jo får adgang til ét af Danmarks største ladenetværk. Clever har store ladestationer opsat rundt omkring i landet, hvor man kan komme ind og lade.
Dette er med i prisen, når man har et Clever-abonnement, og dermed skal man altså ikke ud og betale ekstra for at blive ladet op på farten. Hvis du har egen ladestander derhjemme, skal du punge ud, hver gang du lader op uden for hjemmet.
Derfor skal du undersøge dit eget forbrug. Kører du mange, lange ture kan Clever muligvis betale sig – hvis ikke: Så er der andre løsninger, man kan benytte sig af, som vil være billigere.