Nettariffer er en af de store udgifter på din elregning. Det er også én af de ting, som bliver søgt mest på i forhold til en elregning, og det indikerer at forbrugerne ikke altid ved, hvad nettariffer er.
Hvad er nettariffer?
Nettariffer er betaling for at transportere el fra elnet til din bolig. De udgør anseelig del af din samlede elregning og varierer efter tidspunkt og netselskab. Nettariffer betales til dit netselskab, og du kan ikke skifte til et billigere netselskab. Det afhænger af din geografiske position.
På denne side gennemgår vi alt, hvad der er værd at vide om nettariffer. For selvom du som forbruger ikke kan gøre alverden ved de nettarif-satser, du er underlagt, er det meget værdifuldt at vide noget om dem alligevel. Ikke mindst hvornår de er dyrere end ellers.
Hvad er nettariffer?
Nettariffer er din betaling for transporten af el. Du betaler til dit netselskab, men udgiften fremgår af din elregning. Det gør at mange forveksler det med en udgift til elselskabet, men det er altså ikke sandt.
Det er derimod dit netselskab, der får betalingen for nettariffer. Du betaler kort sagt for at de kan sende strømmen ud til dig. Det kræver at de vedligeholder deres ledninger og kabler. Og den regning skal du være med til at betale.
Der er store, lokale forskelle på nettarif-satserne. I nogle områder betaler man en lav sats, mens andre områder opkræver en høj sats. Det er ikke muligt at skifte netselskab: Det er geografisk betinget, så hvis du vil have billigere nettariffer, kræver det du laver en geografisk flytning.
Det er netselskaber som RADIUS, N1, Cerius og mange flere, der sætter prisen. De må naturligvis kun sætte priserne inden for en realistisk ramme.
Nettarif-satser: Det skal du betale i nettarif i dag
Nettariffer 2026
Sammenlign transportpriser fra alle danske netselskaber
Billigste periode. Efterspørgslen er lavest om natten – perfekt til elbil-opladning.
Normal belastning på elnettet i dagtimerne og tidlig aften.
Spidsbelastning. Flest bruger strøm. Kan koste op til 3× mere end lav tarif.
Du kan ikke vælge dit netselskab — det er bestemt af din adresse. Til gengæld kan du sammenligne elselskaber og spare på tillægsprisen.
Alle netselskaber og deres tariffer
| Netselskab | Lav tarif 00–06 | Mellem tarif 06–17 & 21–24 | Høj tarif 17–21 |
|---|---|---|---|
| Cerius A/S | 14,42 øre | 21,63 øre | 56,23 øre |
| Dinel A/S | 7,69 øre | 11,54 øre | 30,00 øre |
| Elektrus A/S | 9,65 øre | 14,48 øre | 37,63 øre |
| FLOW Elnet A/S | 8,26 øre | 12,39 øre | 32,21 øre |
| Grindsted Elnet A/S | 59,05 øre | 59,05 øre | 59,05 øre |
| Ikast El Net A/S | 28,54 øre | 28,54 øre | 28,54 øre |
| Konstant Net A/S - 151 | 7,56 øre | 11,35 øre | 29,51 øre |
| Konstant Net A/S - 245 | 7,56 øre | 11,35 øre | 29,51 øre |
| N1 A/S - 344 | 10,99 øre | 16,48 øre | 42,83 øre |
| NOE Net A/S | 7,04 øre | 10,56 øre | 27,46 øre |
| Netselskabet Elværk A/S | 13,00 øre | 19,50 øre | 50,69 øre |
| Nord Energi Net A/S | 9,14 øre | 13,70 øre | 35,64 øre |
| RAH Net A/S | 8,13 øre | 12,19 øre | 31,69 øre |
| Radius Elnet A/S | 13,27 øre | 19,91 øre | 51,76 øre |
| Ravdex A/S | 10,91 øre | 16,38 øre | 42,56 øre |
| TREFOR El-net A/S | 5,36 øre | 8,05 øre | 20,93 øre |
| TREFOR El-net Øst A/S | 11,84 øre | 17,75 øre | 46,15 øre |
| Tarm Elværk Net A/S | 0,00 øre | 0,00 øre | 0,00 øre |
| Veksel A/S | 11,53 øre | 17,28 øre | 44,93 øre |
| Vores Elnet A/S | 7,98 øre | 11,96 øre | 31,09 øre |
Tarifmodellen: Hvornår er tarifferne billigst?
De danske netselskab kører med Tarifmodellen 3.0. Det er kort sagt den model, som netselskaberne bruger i øjeblikket. Med den har de inddelt døgnet i fire tidsrum og i tarifferne i tre typer: Lav, høj og spids.
Du betaler den laveste transport (lav tarif) om natten mellem klokken 24-6. Det er her, det er billigst at transportere strømmen. Til gengæld betaler du den højeste transportpris (spidst tarif) mellem 17-21. Det er her flest husstande bruger strøm, så det er her, den er dyrest at transportere rundt.
I de øvrige tidsrum betaler du høj tarif.
Flere netselskaber benytter ydermere sommer- og vinterperioder. Fra den 1. april og frem til den 30. september er vi i en sommerperiode. Fra 1. oktober og frem til 31. marts er vi i en vinterperiode. Tarifferne er dyrere i vinterperioden hvor elforbruget er højere.
Ofte stillede spørgsmål
Nettariffer er den betaling, du betaler til netselskaberne for at få sendt strømmen ud til dit hus.
Nej, du kan ikke skifte netselskab. Dit netselskab bestemmes udelukkende af din bopælsadresse, så den eneste måde, du kan få nyt netselskab på, er ved at flytte adresse.
Hvis du vil undersøge hvilket netselskab, du har, skal du tjekke din elregning eller indtaste din adresse længere oppe på denne side. Så kan vi fortælle dig dit netselskab.
Ja og nej. Du kan ikke skifte netselskab eller gøre andet, der gør at du får en billigere nettarif. Men du kan bruge strømmen i de billigste perioder, hvor der er lavlast-timer. Hvis du sammenholder det med der, hvor strømmen er billigst, sparer du allermest på elregningen.